Geografi
Hovedstad
Praia
Areal
4.033 km2
Indbyggertal
434,263 (2009)
Befolkningsvækst pr. år
0,595 pct. (est. 2008)
Sprog
Portugisisk er officielt sprog. Det lokale sprog er Crioulo.
Religion
Katolicisme og protestantisme. Synkretisme er udbredt (katolicisme og protestantisme blandet med lokale religioner).
Økonomi
BNI pr. capita (2008)
3,450 USD
Vækst i BNP (2008)
5,9 pct.
Gældssituation (2008)
Lavt forgældet, langfristet offentlig udlandsgæld: 325 mio. USD.
Udenlandsk bistand pr. capita
312 USD
Valuta
Den kapverdiske Escudo (CVE)
Dansk samhandel
Dansk Eksport til de Kapverdiske Øer udgjorde i 2008 DKK 7,18 mio., mens importen samme år er opgjort til DKK 0,77 mio
Regering
Statsoverhoved
Præsident Pedro Verona Pires
Regeringsleder
José Maria Pereira Neves
Udenrigsminister
José Brito
Finansminister
Cristina Duarte
Den indenrigspolitiske situation, herunder menneskerettighedssituationen De Kapverdiske Øer har et stabilt demokratisk flerpartisystem, der er domineret af to partier: Regeringspartiet PAICV (Det kapverdiske afrikanske uafhængighedsparti) og oppositionspartiet MPD (Demokratibevægelsen). Der afholdtes parlaments- og præsidentvalg i henholdsvis januar og februar 2006. Valgene anerkendtes nationalt og internationalt som fair og frie. Præsident Pedro Pires (PAICV) blev genvalgt til sin anden femårige periode. Hans parti opnåede 41 ud af parlamentets 72 pladser (de 66 blev valgt på De Kapverdiske Øer og resten af kapverdere i udlandet: to i Afrika, to i USA og to i resten af verden).
Historisk er PAICV et uafhængighedsparti. Partiet kæmpede mod den portugisiske kolonimagt og regerede senere De Kapverdiske Øer ud fra socialistiske principper fra 1975 til 1991. MPD blev dannet som opposition til dette etpartisystem og tiltrak ledere fra eksilerede kapverdere i Portugal. MPD overtog regeringsmagten i 1991, og de næste ti år gennemførte partiet gennemgribende økonomiske og konstitutionelle reformer.
PAICV sidder igen på magten efter, at partiet endnu engang opnåede flertal i parlamentet og vandt præsidentposten i 2006. Det er lykkedes PAICV at styrke landet økonomisk og sikre politisk stabilitet ved bl.a. at arbejde hen over den parlamentariske midte i centrale spørgsmål.Befolkningen skal igen til stemmeurnerne i januar 2010.Den økonomiske situationDen kapverdiske økonomi er vokset støt siden uafhængigheden i 1974. Væksten i BNP var gennemsnitlig på 8% om året i perioden 1974-1985, gennemsnitlig på 4% mellem 1986 og 1992, og siden 1997 har væksten i BNP været på ca. 6,5% om året. Den fortsatte vækst skyldes landets sunde økonomiske politik, stor tilførsel fra donorer (1/3 af landets indtægter), pengeoverførsler fra de mange kapverdiske emigranter i især USA, et stigende antal turister og øget aktivitet i byggesektoren.
Den kapverdiske hovedstad Praia er øernes økonomiske center, og over 70 % af befolkningen bor på øerne Santiago og São Vicente. Øgruppens økonomi er serviceorienteret. Handel, transport, turisme og offentlige tjenesteydelser udgør 67% af landets BNP. Næsten 70 % af befolkningen bor i landområderne. Alligevel udgjorde landbrugssektoren kun 5% af BNP i 2008. Omkring 82 % af alle landets fødevarer importeres. De Kapverdiske Øer udnytter ikke deres fiskepotentiale fuldt ud.
Landet har også omfattende økonomiske problemer, herunder mangel på energi- og naturressourcer (især vandmangelproblemer pga. langtidstørke). Arbejdsløsheden er på 18%. Øgruppen har desuden et stort handelsbalanceunderskud – importen er ca. 4 gange større end eksporten - der finansieres af udenlandsk bistand og pengeoverførsler fra emigranter. Regeringen har gennemført betydelige reformer i skattesystemet i de senere år samt øget import- og forbrugs-skatter i et forsøg på at begrænse det store underskud på handelsbalancen. Underskuddet er siden reduceret med ca. 30 %.
Turismen er den sektor, der har størst vækstpotentiale. Fremtidige økonomiske udsigter er dybt afhængige af De Kapverdiske Øers evne til at forbedre transportfaciliteterne. Forbedringer i infrastrukturen omfatter nye internationale lufthavne (udover Sal: Santiago, Mindelo og Boavista). Vejnettet er, bortset fra på Sal, utilstrækkeligt.
Fremtidsperspektiverne er fortsat afhængige af opretholdelsen af udenlandsk bistand, flere turister, pengeoverførsler og fortsatte reformer. Regeringens vigtigste økonomiske mål er opretholdelsen af en stram finanspolitik, øget konkurrenceevne i den private sektor samt fuld implementering af landets fattigdomsreduceringsprogram, der er centreret omkring strukturelle reformer. Andre store udfordringer er reduktion af den høje arbejdsløshed, en mere ensartet geografisk spredning af den økonomiske vækst på øerne og ikke mindst udvikling af alternativ energi (baseret på sol og vind).
Den udenrigspolitiske situation, herunder samhandelDe Kapverdiske Øers vigtigste udenrigspolitiske prioritet er samarbejdet med EU. Dette er i nogen grad allerede lykkedes, da EU i august 2006 udvidede sine grænseovervågningsoperationer på De Kapverdiske Øer.I slutningen af 2007 vedtog Europa-kommisionen er særlig partnerskabsaftale med De Kapverdiske Øer. Samarbejdet med EU skal bla. være med til at begrænse illegal immigration og indsmugling af narkotika til EU. De Kapverdiske Øer arbejder samtidig for bedre betingelser for samarbejdet med EU inden for handel, investering og turisme. Østatens ønske er en fortsat snævrere associering med EU.
De Kapverdiske Øer har af historiske grunde meget tætte bånd til Portugal. Den tidligere kolonimagt er De Kapverdiske Øers mest betydningsfulde handelspartner. EU-landene aftager samlet 90 pct. af landets eksport og står ligeledes for ca. 80 pct. af importen.
De Kapverdiske Øer er medlem af AU, ECOWAS, CILSS (Comité Permanent Inter-Etats de Lutte Contre la Secheresse dans le Sahel), og CPLP (Comunidade dos Países de Lingua Portugesa). Nyttige Links
BØRNEfonden (dansk NGO med aktiviteter på de Kapverdiske Øer):
BØRNEfonden i Danmarkhttp://www.bornefonden.dk
BØRNEfonden på de Kapverdiske Øerhttp://www.bornefonden.dk/2477.aspx